Computerstøj
Om bull.dk Solformørkelser 5Jacks Computerstøj Gamle sofaspil Gamle blogs

 

Nu opdateret efter udskiftning til Noise Control Big ATX
Støjdæmpningen af mit gamle AOpen HX-08 finder du her.

Nuværende hardwarekonfiguration:
Case: Noise Control Big ATX med Magic Fleece, WhisperBox og et par blå LED fra Brinck Elektronik
PSU: Enermax 365AX-VE(G) ATX2.04 modded af Noise Control
Case-køling: På "cold-side" af whisper-boxen sidder en 1500rpm Pabst monteret i gummiophæng
CPU-køling: Swiftech MCX478 m. 120mm Pabst (vha. fanadapter) der er reguleret til ca. 1000rpm med en Zalman Fan Mate.
Motherboard: MCX478'eren køler en Pentium4NW-2.4GHz på et Asus P4PE m. GigabitLAN, FireWire, audio mv.
Grafikkort: Nvidia GeForce4-Ti4200 fra Palit Microsystems. Kortets blæser er udskiftet med den lydløse Zalman ZM80-HP.
Drev: IBM 45GB 7200rpm, LiteOn DVD, LiteOn CD-R, Zip100, floppy.
Diverse: FrontX - ganske genialt system. Nu har jeg 2*USB samt stik til headset incl. mic i fronten.

Bemærkninger:
Den opmærksomme læser har bemærket, at der i alt altså sidder tre blæsere i kabinettet. Men kombinationen af placering, størrelse, rotationshastighed og monteringen af MagicFleece gør løsningen yderst støjsvag! Hertil kommer, at der jo overhovedet ikke er nogen lille 40mm hurtigtkørende vrælende grafikkort-blæser. Ligeledes er harddiskens vibrationer dæmpet med mit hjemmelavede gummiophæng.
Min valgte løsning kan formodentlig betegnes som en Rolls Royce-løsning og har da heller ikke været helt billig, men hvis man er tilstrækkelig "nærtagende" mht. baggrundsstøj, så tror jeg ikke man finder en meget bedre løsning.

Note: For en god ordens skyld skal jeg nævne, at selvom jeg primært har handlet hos Studiedata og Webconsult, og i øvrigt har været tilfreds med deres service og levering og kan derfor anbefale begge, har jeg ingen relationer til de to firmaer!

NoiseControl Big ATX

Full-tower kabinet med skydelåge lukket foran drevpladserne.

Hullerne forneden kan principielt anvendes ved indsugning, men det indvendigt MagicFleece lukker af for denne mulighed - og har jeg ikke interesse i, at have blæsere=støj foran i kabinettet og derved tættest på brugeren.

NoiseControl Big ATX

Skydelåge kørt ned hvorved der er adgang til drev mv.

Her ses også effekten af udskiftning til blå LED.

NoiseControl Big ATX

Bagside af kabinet. Vi ser lidt MagicFleece øverst.

Gitter ved PSU-blæser er fjernet og der er ligeledes fjernet gitter foran indsugningsblæseren (nederst). Jeg véd godt det ikke er kønt, men jeg har jo ikke lige en Dremel... Vi kan også se indsugningsblæserens gummiophæng.

Kabinet indvendigt

Vi ser den store 120mm Pabst-blæser og vi kan skimte fanadapteren.

Vi får også en fornemmelse af størrelsen på Zalman ZM80-HP.

Det sorte stads på alle kabinetsider, er MagicFleece.

Ingen kommentarer om, at kabelføring burde være pænere...

Blæsere i kabinettet

80mm Pabst 1500rpm som indsugningsblæser og en 120mm Pabst som CPU-blæser. Der er ingen blæser bag gitteret i PSU'en, kun den der sidder ved kabinettes bagside.

CPU-blæser

Det er en ganske stor røver at have siddende og det er ikke i alle kabinetter, at der er pladsnok op til PSU'en!

Vi kan skimte den lyseblå fanadapter bag blæseren.

Zalman ZM80-HP

385gr grafikkortkøler. Zalman ZM80-HP som har en overflade på 1000cm2. Der er sidenhen kommet en Zalman ZM80a-HP med en overflade på 1300cm2 og en vægt på 400gr.

Zalman ZM80-HP

Vi kan se den heatpipe der foranlediger, at køleprofilen på oversiden bliver næsten ligeså varm som profilen på undersiden.

Harddiskophæng

Harddisk monteret i hjemmelavet gummiophæng. Jeg har brugt to kraftige gummibånd, en 5,25"-ramme og lidt sejlgarn.

Links til anden inspiration:
http://hjem.get2net.dk/villy/cool/index.html